Sverige – Vadstena

 Gustav Vasa slottet i Vadstena

Vadstena er en middelalderby med ca. 5.000 indbyggere beliggende i Östergötlands Len ved Vättern. Byen rummer en del kulturminder, blandt andet Sct. Birgitta Klosterkirken og -museum, der er et besøg værd. I 1545 byggede kong Gustav Vasa Vadstena Slot, som et værn mod danskerne og smålændingene. Europas femtestørste sø Tåkern, der i dag er naturreservat, er også et besøg værd. Der er mange seværdigheder i og omkring Vadstena på www.vadstena.se .

Norge – Svelvik

Svelvik, der i dag er en del af Drammen kommune, smyger sig langs med Drammen Fjorden, der ligger vest for indsejlingen til Oslo og en lille times kørsel fra Oslo. Indbyggerantallet er ca. 6.500.
I dag er Svelvik en industriby, selvom også landbruget spiller en stor rolle. En del har da også deres arbejde i Drammen og Oslo. Tidligere var Svelvik en vigtig havneby for Drammen, idet inderfjorden frøs til om vinteren, og på daværende tidspunkt boede der en del søfolk i byen. Gode sider at besøge er www.drammen.kommune.no , www.visitnorway.com og søg under Svelvik

Finland – Naantali (Nådendal)

Naantali ligger i den sydvestlige del af Finland ca. 15 km fra Turku/Åbo og er den fjerde ældste by i Finland. I kommunen er der ca.18.500 indbyggere. På grund af dens beliggenhed ved vandet og omgivet af skov og landbrugsland, spiller turismen en stor rolle for byen blandt andet på grund af Mumi Land. Ligesom for andre byer er den i dag domineret af industrivirksomhed. Dertil kommer, at det er den tredje største havn i Finland. Der findes også et atomkraftanlæg nær byen. Er du interesseret i yderlige information kan du besøge denne webside: www.naantali.fi

 Island  – Patreksfjordur

Vesturbyggd kommune med byerne Patriksfjordur, Talknarfjordur og Bildalur er  beliggende på nordvestkysten af Island også kaldet Vestfjordene. Den vigtigste indtægtskilde er fiskeri. Historisk kan området føres tilbage til 1570. I dag tilhører området og noget af det fjernest liggende på Island, men også noget af det mest betagende, med de store klippeformationer i kontrast til det blå vand. Området har om sommeren et meget rigt fugleliv. Især Latrabjerget er et besøg værd. Et af Islands smukkeste vandfald, Dynjandi, som ligger i området kan også besøges.Yderligere information kan findes  www.westfjords.is eller søg Patreksfjordur på google.