FORMÅL
Foreningen NORDENs formål er at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.
Foreningen NORDEN arbejder for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser ved at sætte fokus på skole og uddannelse, information, ungdomsudveksling, venskabsbysamarbejde, kultur mm.
HISTORIE
Foreningen NORDEN blev oprettet i skyggen af første verdenskrig i de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge i april 1919, og indledte hurtigt et fælles arbejde for fredelig sameksistens og fælles politiske mål i Norden under mottoet kendskab giver venskab. Stifterne håbede, at man ved øget samarbejde og forståelse kunne undgå endnu et krigsmareridt. Senere blev foreninger NORDEN dannet i Finland og Island samt i de selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland.
Foreningen har to gange, i 1933 og 1934, været indstillet til Nobels fredspris.
Foreningen NORDEN fik en voldsom opblomstring efter 2. Verdenskrig, da erindringen om dens oprindelige formål atter aktualiseredes. Og på det tidspunkt gik foreningen fra at være en elitær til at være en bred folkelig forening.
Foreningen spillede en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af de nordiske institutioner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, ligesom foreningen var primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske pasunion, det fælles arbejdsmarked, socialkonventionen, sprogkonventionen og tankerne om et nordisk fællesmarked.
I Danmark har foreningen over 100 lokalafdelinger og godt 13.000 personlige medlemmer, mere end 500 skole- og biblioteksmedlemmer, samt mere end 100 organisationer, foreninger og virksomheder, der støtter foreningens arbejde som medlemmer. Endvidere omfatter ‘familien’ en selvstændig ungdomsorganisation, Foreningen NORDENs Ungdom, der også er aktiv i hele landet.
Foreningen NORDEN er med sit historiske fundament også svar på nutidens og fremtidens udfordringer.
| Se denne lille morsomme film om Norden |
Lokalforeningen Norden Nordfyn’s historie
Det var den sidste krigsvinter. Den snart fem år lange besættelse lakkede mod en sikker ende. Alle glædede sig til ny kontakt med omverdenen.
Det var i den kulisse, at Foreningen Nordens historie i Bogense og på Nordfyn startede 1945, hvor borgere fra by og land den 7. februar 1945 stiftede lokalforeningen på
Landmandshotellet i Bogense.
Foreningen blev stiftet under parolen “Norden er ikke et kulturanliggende, det er en politisk nødvendighed”.
De omkring 50 medlemmer går i gang med studiekredse om nordiske emner, mens de venter på befrielsen, der kommer i maj. I sommeren 45 indkvarteres 50 børn fra det krigshærgede Norge i og omkring Bogense i seks uger. Ved udgangen af året er foreningen med formand pastor Felter fra Skovby oppe på 176 medlemmer, fortæller formand Svend-Erik Errebo-Hansen.
I årene derefter drøftes tanken om nordiske venskabsbyer, men først i 1948 kommer der noget ud af snakken og Vadstena i Sverige bliver officielt venskabsby med Bogense. Svenskerne havde i forvejen tætte kontakter til Nådendal/Naantali Finland, der kommer med fra 1949 og i foråret samme år er der besøg fra Vadstena og om sommeren genbesøg af en delegation fra Bogense.
Lokalt er der skriverier i Bogense Avis om værdien af disse venskabskontakter og hvem, der har gavn af dem. Byrådet er først lidt tøvende, men træder dog officielt ind i samarbejdet med deltagelse i besøget i Vadstena. Foreningen sælger lodsedler med otte rejsemål i Norden som præmie. I november 49 indtræder norske Svelvik venskabssamarbejdet mellem de nu fire byer.
Venskabet blomstrer
I december 1949 starter foreningen traditionen med Luciabrude, hvor Bogense og Vadstena besøger hinanden. Protokollerne viser, at årene fra 1950 til cirka 1956 er guldalderårene for Foreningen Norden med talrige udvekslinger mellem byerne med skoler, kor, teater og sport og mange Norden-relaterede arrangementer på hotellerne og i forsamlingshuse på Nordfyn.
Fra sidst i 50’eme og de følgende år viser protokollerne vigende interesse for det nordiske engagement. Danmark er blevet lun på Fællesmarkedet og Norden har ikke stor politisk bevågenhed. I oktober 1968 registreres det sidste bestyrelsesmøde i lokalforeningen med et tyndt referat og et lavt fremmøde.
Bogenseafdelingen genopstår i1984. En initiativgruppe får valgt en bestyrelse med redaktør Birgit Folden som formand. Trods besværligheder med økonomi, politisk opbakning og medlems-mangel i starten kommer foreningen i gang og deltager aktivt i afholdelse af venskabsbesøg i 1988 i forbindelse med Bogenses 700 års købstadsjubilæum.
Her indgår Island også i samarbejdet, hvor den nordvestislandske kystby Patreksfjördur bliver den femte by i den nordiske venskabskreds.
I løbet af 1990’eme og ind det nye årtusinde arrangeres besøg og genbesøg af bl a. sangkor, musikkorps og skoleklasser. Lokalafdelingen, der med kommunesammenlæg-ningen nu dækker hele Nordfyn, deltager i de årlige officielle møder med venskabsbyeme. Nu deltager flere unge også i besøgene, der modsat har oplevet dalende kommunal interesse.
Foreningen, der siden 1994 har haft Svend-Erik Errebo-Hansen som formand, har i dag 190 medlemmer og vil arbejde aktivt for også i fremtiden at gøre det nordiske samarbejde levende og spændende. Foreningen markerer 75-året for stiftelsen ved en åben reception på Bogense Rådhus fredag den 31. januar klokken 16 med deltagelse af folketingsmedlem Bertel Haarder som festtaler, den islandske ambassadør og flere.
Vedtægter for Forening Nordfyns Lokalafdeling
§ 1 Formål
Stk. 1. Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.
Stk. 2. Foreningen NORDEN (Nordfyn) arbejder med støtte fra landsforeningen og kredsen for at virkeliggøre foreningens formål indenfor lokalafdelingens geografiske område, bl.a. ved at arrangere og formidle kulturelle aktiviteter og arrangementer der henvender sig til offentligheden. Lokalafdelingen er hjemmehørende i Nordfyns Kommune.
§ 2 Medlemskab
Stk. 1. Enkeltmedlemmer, foreninger og virksomheder med anmeldt adresse i lokalafdelingens område optages i lokalafdelingen. Enkeltmedlemmer kan i øvrigt optages i en selvvalgt lokalafdeling eller undtagelsesvis optages i landsforeningen, såfremt de udtrykker ønske herom. Tvivlstilfælde vedrørende medlemsforhold afgøres af Landsstyrelsens forretningsudvalg.
Stk. 2. Kontingent for enkeltpersoner fastsættes i henhold til bestemmelserne i landsforeningens vedtægter af repræsentantskabet. Af de personlige medlemmers kontingent afgiver lokalafdelingen til landsforeningen en andel, som fastsættes af repræsentantskabet. Bidrag fra foreninger og virksomheder, der er medlemmer af lokalafdelingen aftales mellem lokalafdelingen og medlemmet, og beløbet tilfalder lokalafdelingen. Tvivlstilfælde vedrørende kontingent- og bidragsformer afgøres af Landsstyrelsens forretningsudvalg.
§ 3 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er lokalafdelingens højeste myndighed. Personlige medlemmer og foreninger og virksomheder, der er medlemmer af lokalafdelingen, har ved hver lokalafdelings generalforsamling en stemme, parmedlemskaber og husstandsmedlemskaber har hver to stemmer. Stemmeafgivning kan kun ske ved personligt fremmøde.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af lokalbestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst en fjerdedel af lokalafdelingens medlemmer skriftligt fremsætter ønske derom over for lokalbestyrelsen med angivelse af dagsorden.
Stk. 3. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Det reviderede regnskab
- Forslag fra lokalbestyrelsen
- Forslag fra lokalafdelingens medlemmer
- Valg af medlemmer til lokalbestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 4 Lokalafdelingens organisation
Generalforsamlingen fastsætter antallet af medlemmer til lokalbestyrelsen, dog minimum tre. Valgene gælder for to år. I en ny afdeling er efter lodtrækning halvdelen af mandaterne etårige. Lokalbestyrelsen konstituerer sig efter valg med formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden. Lokalbestyrelsen kan til varetagelse af lokale opgaver nedsætte udvalg.
§ 5 Regnskab
Regnskabsåret for lokalafdelingen er kalenderåret. Lokalbestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes regnskab. Lokalafdelingens regnskab revideres talmæssigt og kritisk af den generalforsamlingsvalgte revisor. Regnskabet tilsendes landsforeningen senest 5. april.
§ 6 Lokalafdelingens repræsentation
Stk. 1 Fra hver lokalafdeling sidder i repræsentantskabet formanden eller dennes stedfortræder samt yderligere en repræsentant for hver påbegyndt 200 medlemmer I lokalafdelingen pr. 31. december året forinden.
Stk. 2 På kredsmødet har hver lokalafdelings formand eller dennes stedfortræder samt yderligere en repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer i lokalafdelingen pr. 31. december året forinden stemmeret. Lokalstyrelsen udpeger de stemmeberettigede deltagere.
§ 7 Vedtægtsændringer
ændringer i vedtægten for lokalafdelingen kan foretages på ordinær generalforsamling med ¾ flertal af de fremmødte. De vedtagne ændringer skal godkendes af landsstyrelsen.
§ 8 Opløsning
Opløsning af lokalafdelingen kan kun finde sted med ¾ flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den første skal være ordinær. Forslag om opløsning af lokalafdelingen skal anføres i dagsordenen for møderne. Opløsning af en lokalafdeling kan kun ske efter inddragelse af kredsbestyrelsen forud for generalforsamlingens behandling af forslag om opløsning og efter godkendelse i landsforeningens landsstyrelse. Såfremt forslaget på det første møde opnår den fastsatte majoritet, skal forslaget forelægges til vedtagelse på en ny ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, der tidligst kan afholdes 14 dage efter den første vedtagelse. Ved lokalafdelingens opløsning overføres dens midler til den afdeling, der overtager medlemmerne.